Gummibåde proppet til randen af mænd, kvinder og børn, der med håbet om en bedre fremtid begiver sig mod Europa, er blevet et hverdagssyn ved Middelhavet.
Men det betyder ikke, at det er blevet mindre dramatisk. De mange migranter, der flygter fra sult, fattigdom, voldtægt og tortur i Libyen, bliver i stigende grad mødt på havet af både europæiske nødhjælpsskibe og libyske kystvagter.