Libanons kulturminister, Mohammad Mortada, tog onsdag skridt til at få forbudt den amerikanske film “Barbie”, fordi han mener, at den fremmer homoseksualitet og undergraver værdier knyttet til tro og moral.
Mortada har i en offentliggjort erklæring bedt Libanons Generelle Sikkerhedsråd, som afgør beslutninger om censur i landet, om at gribe ind og forhindre, at filmen vises i landets biografer.