Mishandling af dyr skal straffes hårdere, skadelig avl af hunde bremses, og halekupering af grise skal straffes med en afgift.
Det er nogle af de tiltag, som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) vil gennemføre i en ny aftale om dyrevelfærd, hvor forhandlingerne blev indledt tirsdag.