Regeringen lægger med ny sikkerhedspakke, som præsenteres torsdag, op til en “massivt” øget overvågning i det danske samfund.
Politiet skal blandt andet opsætte “markant mere tv-overvågning” i form af 300 flere kameraer og sætte kameraerne op på eget initiativ i hele landet. Samtidig skal mulighederne for at overvåge eksempelvis offentlige bygninger udvides. I dag må man ikke overvåge de frit tilgængelige områder, hvor der er almindelig færdsel.