En af de demonstranter, der natten til onsdag på Nørrebro i København stødte sammen med politiet i de hidtil blodigste gadekampe i Danmark nogensinde, hævder, at politiet skød direkte mod demonstranterne, også efter at de begyndte at trække sig tilbage.
I en samtale med Ritzau siger demonstranten, at mængden af unge trak sig tilbage, da de første sank om på Skt. Hans Torv, såret af politiets kugler. Og at politiet derefter fortsatte med at affyre skud ind i mængden.