De danske statsskove skal have langt flere gamle træer og rådne træstammer i skovbunden, der får lov at blive liggende, og hvor et væld af liv kribler frem, hvis man piller lidt i barken.
Regeringen og støttepartierne Enhedslisten, SF, De Radikale og Alternativet er enige om at udpege en række statsskove som såkaldt urørt skov – i alt 30.000 hektar. Det skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.