Omkring hvert tiende år modtager den danske miljøminister en rapport fra OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling), hvori dansk miljøpolitik bliver evalueret.
Årets rapport indeholder 44 anbefalinger, som skal hjælpe Danmark med at nå egne miljøpolitiske mål og opfylde udenlandske forpligtigelser, som vi har indgået. OECD fremhæver særligt seks udfordringer, som Danmark står over for.