Politiet i Frankrig og Holland har pågrebet 23 personer, der er mistænkt for at være medlemmer af et kriminelt netværk, som har smuglet 10.000 migranter fra Frankrig til Storbritannien. Det oplyser Europol, som er EU’s politienhed i Haag i Holland.
Det kriminelle netværk er mistænkt for at have hjulpet med at bringe især afghanere, iranere, irakisk-kurdere og syrere fra de franske områder omkring byerne Le Mans og Poitiers til Storbritannien.