Den britiske teenager Shamima Begum, der som 15-årig rejste til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat, ønsker at vende hjem til Storbritannien med sin nyfødte søn.
Men tirsdag aften dansk tid har det britiske indenrigsministerium meddelt den nu 19-årige piges familie, at hun vil blive frataget sit britiske statsborgerskab. Det oplyser hendes advokat på Twitter, skriver nyhedsbureauet AP.