Ord som ’klimabenægter’ eller ’klimaskeptiker’ har i årevis været brugt om folk, som har afvist at godtage centrale videnskabelige konklusioner om klimaet.
Typisk har de enten afvist, at global opvarmning finder sted, eller de har afvist, at den primære årsag til opvarmningen er menneskets udledninger af drivhusgasser – selvom begge dele bliver bekræftet af tusindvis af videnskabelige studier og er slået fast gang på gang.