En lang række afviste asylansøgere forsvinder i Danmark og lever nu illegalt i lande som Tyskland og Frankrig, hvor de vil prøve at søge asyl på ny, skriver Politiken Søndag.
På bare tre år er 3.593 afviste asylansøgere i Danmark forsvundet og efterlyst af politiet, viser nye tal i en aktindsigt fra Rigspolitiet. En del af dem har opdaget en regel i det europæiske asylsystem, som gør det muligt at søge asyl igen i et nyt land, hvis de først skjuler sig i 18 måneder.