Glæden var kort, da afghanske piger i de ældste klasser onsdag vendte tilbage i skole for første gang, siden den islamiske bevægelse Taliban overtog kontrollen i landet i august sidste år.
For knap var undervisningen gået i gang, før beslutningen om at lade dem vende tilbage i skole blev trukket tilbage. Billeder onsdag viste nedtrykte og grædefærdige piger, som virkede modløse.