I valgkampens allerførste dage har internettrolde manipuleret med den digitale valgdækning hos et af landets største online medier.
Anonyme personer fra netforummet 4chan har pumpet flere tusinde falske stemmer ind i en afstemning blandt Ekstra Bladets brugere, der handler om hvilket parti, de vil stemme på. Det viser en afdækning lavet af DR Nyheder.