Tæt på klokken halv seks om morgenen den 11. november 1918 blev krigens parter enige om en våbenhvile. Og allerede klokken 11 trådte våbenhvilen, der blev afslutningen på Første Verdenskrig, i kraft.
Søndag er det 100 år siden. Dagen vil blive markeret i hele Europa, og i Danmark vil især sønderjyderne fejre krigens afslutning, når kirkeklokker ringer i Haderslev og Ribe Stift klokken 11.