I 1656 skrev adelsmanden Kaj Lykke et brev til en af sine elskerinder, hvori han antydede, at dronning Sophie Amalie “lå i med sine lakajer”.
Fem år senere oprettede den enevældige Frederik 3. Højesteret, og som en af sine allerførste gerninger behandlede landets øverste domstol sagen om adelsmandens “majestætsfornærmelse”. Dommen var enkel: Kaj Lykke blev dømt til døden.