Familier, der siden 1950 har været fanget på hver sin side af grænsen mellem Nord- og Sydkorea, fik mandag en sjælden chance for at mødes og udveksle kram og historier – måske for sidste gang.
Dusinvis af ældre sydkoreanere, der er blevet udvalgt, kørte mandag over grænsen til et møde med deres nordkoreanske familie. Ingen af dem havde set hinanden, siden krigen brød ud.