Den australske regering har indgået en aftale med regeringen i stillehavsnationen Tuvalu. Aftalen tillader, at indbyggere fra øgruppen, der er hårdt truet af klimaforandringer, kan komme til Australien for at bo, arbejde og studere.
Omkring 11.000 personer bor i Tuvalu. I første omgang kan 280 personer årligt benytte retten.