Regeringen vil afskaffe store bededag som helligdag for at finansiere de stigende udgifter til forsvar og sikkerhed. Og det kommer til at ske, for regeringen har flertal. Punktum.
Nogenlunde sådan lød det fra SVM-regeringens fronttrio, statsminister Mette Frederiksen (S), forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag foran Folketingssalen, efter at førstnævnte havde redegjort for regeringens planer inde i selvsamme sal.