En sikker hånd på rattet. Undgå at putte benzin på bålet. Prioritere skarpt. Finansminister Nicolai Wammen (S) havde de sproglige billeder klar, da han onsdag præsenterede regeringens bud på en finanslov for 2023.
En finanslov, som skal få Danmark igennem den højeste inflation i 40 år og undgå en overophedning af økonomien, og som derfor har fået overskriften “Stramt og ansvarligt”.