Den tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg har takket nej til et job hos Dansk Folkeparti og skal i stedet skrive klummer hos Ekstra Bladet.
– Det er rigtig flot af Dansk Folkeparti, at de har tilbudt det, men det ville ikke være rigtigt at begynde at arbejde på Christiansborg lige nu, siger hun og henviser til, at hun før jul blev erklæret uegnet til at sidde som medlem af Folketinget.