Socialminister Eva Kjer Hansen (V) talte på egne vegne og ikke regeringens, da hun i en søndagsavis gav udtryk for, at uligheden i samfundet gerne må blive større.
Efter to dages politisk stormvejr om Eva Kjer Hansen gik statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) nemlig ud tirsdag og lagde afstand til socialministeren og slog samtidig fast, at større ulighed i samfundet ikke er et mål for regeringen.