De Radikale vil gøre det lettere for par at få et barn ved hjælp af en rugemor. I et nyt ligestillingsudspil foreslår partiet en lempelse af reglerne, skriver avisen Kristeligt Dagblad.
Ifølge De Radikales gruppenæstformand, Sofie Carsten Nielsen, handler det om at ligestille barnløse par – herunder LGBTI-personer – med andre, der modtager forskellige former for hjælp med at få børn.