Selv om højst 100.000 mennesker ifølge en hjælpeorganisation kan betegnes som socialt udsatte, angiver næsten en million danskere i en ny undersøgelse, at de ser eller har set sig selv som socialt udsatte.
I en ny undersøgelse, Epinion har foretaget for Rådet for Socialt Udsatte blandt 1.011 repræsentativt udvalgte danskere, svarer 17 procent, at de er eller har været socialt udsatte – forstået som et menneske, der på en og samme tid er eller har været ramt af hjemløshed, misbrugsproblemer, psykisk sygdom, prostitution eller andet.