Det lykkedes ikke østblok-landene at hverve f.eks. topembedsmænd eller centrale figurer fra forsvaret under Den Kolde Krig. Det vurderer Dansk Institut for Internationale Studier i den store udredning om Den Kolde Krig.
– Der var ingen danske superspioner, som man kender det fra f.eks. Vesttyskland. I hvert fald ikke i det omfang, vi har kunnet finde ud af det, siger chefudreder, seniorforsker Svend Aage Christensen.