Det var et dampende varmt debatemne på andre amerikanske tv-kanaler i adskillige dage bagefter – hellere end gerne med illustrerende uddrag. Snakken handlede om en reklame, som gik forud for selskabet ABC’s traditionelle transmission fra mandag aftens kamp i amerikansk fodbold.
Terrell Owens fra Philadelphia Eagles, det ene hold, står i omklædningsrummet, da skuespilleren Nicolette Sheridan kommer ind kun iført et badehåndklæde (hendes hus er brændt ned (!)). Hun foreslår, at han dropper Monday Night Football-kampen og leger en anden leg med hende.