Joseph, en 32-årig bogholder fra Iran, knuger et lille amerikansk flag sammen med den kuvert, som indeholder et brev fra præsident Bill Clinton og det “grønne kort”, som han i dag vil bytte for amerikanske identitetspapirer.
– Det er en meget bevæget stund for mig, siger Joseph, der flygtede fra Teheran for 16 år siden og ikke ønsker at oplyse sit efternavn.