Han gemmer sig bag en bil, før han pludselig sætter i løb med kurs direkte mod en mand, der står og skyder med et våben.

Han tackler manden bagfra, fravrister ham våbnet og peger det mod ham.

Manden, der var i gang med at skyde mod mennesker på Bondi Beach i Sydney, Australien, trækker sig tilbage.

Videoen af den heltemodige grønthandler, der overmander en af gerningsmændene bag skyderiet i Sydney, som søndag kostede 15 mennesker livet, er gået viralt.

Den 43-årige “helt”, som han nu kaldes både i Australien og internationalt, er Ahmed al Ahmed.

Australske ABC News har talt med Ahmeds forældre. De ankom til Sydney fra Syrien for bare et par måneder siden efter at have været adskilt fra deres søn, siden han kom til Australien i 2006.

De fortæller, at Ahmed, som er far til to piger på henholdsvis tre og seks år, drak kaffe med en ven ved stranden, da han hørte, at der blev affyret skud.

Han så, at en af mændene gemte sig ved et træ. Da manden løb tør for ammunition, overmandede Ahmed ham, fortæller de.

De to gerningsmænd er af politiet blevet identificeret som en 50-årig mand og hans søn på 24 år.

Den 50-årige mistede livet i skyderiet. Den 24-årige blev kritisk såret.

Angrebet var ifølge myndighederne rettet mod en jødisk begivenhed på stranden i den australske storby.

Ahmeds forældre fortæller, at deres søn blev skudt fire eller fem gange.

– Da han gjorde, det han gjorde, tænkte han ikke på, hvilken baggrund de mennesker, han reddede, havde. Folk døde på gaden.

– Han diskriminerer ikke mellem nationaliteter. Særligt her i Australien bliver der ikke gjort forskel på borgerne, siger hans far, Mohamed Fatel al Ahmed, til ABC News.

Ahmeds fætter Mustafa al-Assad siger til 7News Australia, at Ahmed blev ramt i armen og i hånden.

– Han er en helt. 100 procent. Han er en helt, siger fætteren.

Videoen viser, at Ahmed sænker våbnet og løfter en hånd i vejret, efter at han har overmandet den ene gerningsmand, for at signalere til politiet, at han ikke selv skyder.

Den samme gerningsmand kunne senere ses på en gangbro, hvor han samlede et nyt våben op og igen begyndte at skyde mod folk på stranden.

– Min søn er en helt. Han har tjent i politiet og har en passion for at forsvare folk, siger faren til ABC News.

Han oplyser, at sønnen er australsk statsborger og lever af at sælge frugt og grøntsager til hverdag.

– Da han så folk ligge på jorden og blodet, fik hans samvittighed ham til at angribe en af terroristerne og tage våbnet fra ham, siger faren.

Mustafa al-Assad har besøgt sin fætter på hospitalet, hvor han har været igennem operationer. Ahmed meldes i stabil tilstand.

– Han er meget stolt af, at han har reddet bare et liv. Han sagde til mig: Jeg kunne ikke holde det ud. Gud gav mig styrke. Jeg vil stoppe denne person i at dræbe mennesker, siger al-Assad ifølge The Guardian.

Ahmed er også blevet hyldet af den amerikanske præsident, Donald Trump, der kalder ham en “meget, meget modig person”.

Uden for hospitalet, hvor Ahmed bliver behandlet, er borgere dukket op for at vise deres støtte til ham.

Misja og Veronica Potjuev er sammen med deres syvårige datter taget til hospitalet for at give blomster til Ahmed.

– Min mand er russisk, min far er jødisk, min bedstefar er muslim. Det her handler ikke kun om Bondi, men om hver og en person, siger Veronica.

Hendes datter bærer blomsterbuketten med en seddel, der læser:

– Til Ahmed: for mod og reddede liv.

På mindre end 24 timer var der mandag formiddag indsamlet over en million australske dollar til Ahmed al-Ahmed.

Det svarer til over fire millioner danske kroner.

Det feministiske punkband Pussy Riot, der også er kendt for sin aktivisme, er mandag blevet betegnet som en ekstremistisk organisation af en domstol i Moskva.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Dermed forbydes bandets aktiviteter i Rusland.

Pussy Riot blev verdensberømt i 2012, da tre af medlemmerne blev dømt til to år i straffelejr for en protest i en ortodoks kirke.

Allerede siden protesten i kirken har bandets sange og videoer været forbudt i Rusland, men med mandagens dom bliver alle gruppens aktiviteter forbudte.

Også grupper som Jehovas Vidner og en politisk organisation tilhørende den afdøde oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj er på den russiske liste over ekstremistiske organisationer, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Pussy Riot opstod i 2011, og gruppen har hele vejen igennem stået i opposition til Ruslands præsident, Vladimir Putin, med punkoptrædener med både kritik af den ortodokse kirke og præsidenten.

Medlemmer af gruppen er før blevet idømt fængselsstraffe for deres virke, og ifølge Reuters lever bandets medlemmer i eksil.

Gruppen har flere gange taget afstand fra krigen i Ukraine, og ifølge nyhedsbureauet dømte en domstol i september dem in absentia til fængselsstraffe på op mod 13 år.

Gruppen blev dømt for at sprede løgne om den russiske hær. Pussy Riot afviste dengang anklagerne og afskrev dem som politisk motiverede, skriver Reuters.

I 2023 præsenterede gruppen sin første egentlige museumsudstilling på Louisiana Museum i Humlebæk.

På det internationalt anerkendte kunstmuseum gav den russiske gruppe “et indblik i udviklingen af Putins Rusland de sidste ti år”, lød det dengang i beskrivelsen af udstillingen.

Udstillingen bestod blandt andet af en præsentation af gruppens aktioner – for eksempel da fire medlemmer løb på banen under fodbold-VM-finalen i 2018. Derudover fulgtes flere medlemmers flugt fra Rusland ligeledes i udstillingen.

/ritzau/

Australien bliver onsdag det første land i verden til at forbyde sociale medier for unge under 16 år.

Dermed bliver børn blokeret fra platforme som TikTok, YouTube, Facebook og Instagram.

Minimumsalderen for at bruge de sociale medier er den første af sin slags og bliver fulgt tæt verden over.

Flere andre lande pønser på lignende regler for at beskytte unge fra potentielt skadeligt indhold, som de på de sociale medier risikerer at støde på.

– Mens Australien er det første land til at indføre sådanne restriktioner, er det næppe det sidste, siger Tama Leaver, professor i internetstudier ved Curtin University i Perth, Australien, til Reuters.

– Regeringer verden rundt holder øje med, hvordan de store techselskabers magt succesfuldt er blevet udfordret. Forbuddet mod sociale medier i Australien er meget som kanariefuglen i kulminen.

Læs her mere om, hvad andre lande ifølge Reuters’ gennemgang gør for at regulere adgangen til sociale medier.

STORBRITANNIEN

Briterne har med The Online Safety Act sat skrappere regler for sociale medier. Det omfatter aldersrestriktioner for at hindre mindreårige i at få adgang til skadeligt indhold.

Loven blev indført i 2023 og trådte i kraft i år. Der er imidlertid ikke sat nogen aldersbegrænsning for adgang til sociale medier.

KINA

Kinas myndigheder har indført regler, som sætter restriktioner på både de enkelte elektroniske apparater og specifikke regler for de enkelte apps. Det har til formål at mindske tiden foran skærmen og reguleres efter børnenes alder.

DANMARK

I Danmark blev et flertal i Folketinget for nylig enige om et tiltag, der ligner det australske. Regeringen har således indgået aftale om et forbud mod sociale medier til børn under 15 år.

Børn fra 13 år og opefter kan blive undtaget for forbuddet med forældrenes godkendelse.

FRANKRIG

Frankrig indførte i 2023 en lov, der kræver, at platforme for sociale medier indfører forældregodkendelse, hvis børn under 15 år skal oprette en bruger.

Ifølge nationale medier har tekniske udfordringer imidlertid hæmmet implementeringen af det.

TYSKLAND

Børn i alderen 13-16 må kun bruge sociale medier, hvis deres forældre har givet godkendelse til det. Der bliver ifølge kritikere ikke ført god nok kontrol med det.

ITALIEN

I Italien skal børn under 14 år have forældregodkendelse for at få en konto på et socialt medie. Fra 14 år og op er der ingen krav om godkendelse.

MALAYSIA

Landet oplyste i november, at det vil forbyde sociale medier for brugere under 16 år. Det gælder fra næste år.

NORGE

Den norske regering foreslog i oktober 2024 at hæve alderen – fra 13 til 15 år – for, hvornår børn kan nikke ja til betingelserne for at bruge sociale medier.

Forældre vil stadig på vegne af børn under 15 år kunne give godkendelse til at få en bruger på et socialt medie.

Regeringen er samtidig begyndt på at udarbejde en lovgivning, som sætter en minimumsalder på 15 år for at bruge sociale medier.

USA

Lovgivning forhindrer selskaber i at indsamle personlige data fra børn under 13 år uden forældregodkendelse.

Flere stater har desuden indført love, der kræver, at forældre giver grønt lys, før mindreårige kan få adgang til sociale medier.

Lovene er blevet udfordret ved domstole.

TECHSELSKABERNE

Platforme for sociale medier, herunder TikTok, Facebook og Snapchat, siger, at man skal være mindst 13 år for at få en konto.

Kritikere mener imidlertid, at kontrollen med det ikke er god nok.

Data fra flere europæiske lande viser, at mange børn under 13 år har brugere på de sociale medier.

Lederne fra de store lande på det gamle kontinent slår ring om Volodymyr Zelenskyj.

Den ukrainske præsident arbejder i døgndrift for opbakning til sit lands krig mod Rusland, der angreb Ukraine den 24. februar 2022.

Storbritanniens premierminister, Keir Starmer, Tysklands forbundskansler, Friedrich Merz, og den franske præsident, Emmanuel Macron, gav under et møde i den britiske hovedstad, London, mandag deres støtte til Zelenskyj.

Her drøftede de en ændret udgave af USA’s fredsplan for Ukraine.

Detaljerne i planen kendes ikke offentligt, men det er kendt, at mange punkter i planen passer russerne bedre end ukrainerne.

Blandt andet er der et forslag, der siger, at Ukraine skal trække sig tilbage fra land i Donbas-regionen, som Rusland ikke har erobret.

Zelenskyj siger åbent, at det kan Ukraine ikke gå med til.

Ukraines svar skulle tirsdag sendes til USA, skriver nyhedsbureauerne.

Donald Trump, den amerikanske præsident, har lagt pres på både Ukraine og Europa.

Det svirrer hele tiden med rygter om, at USA måske bare lader Ukraine være Ukraine og lader Europa og Ukraine om at klare Rusland alene.

– Amerikanerne presser på. Som om de siger “hurtigere, hurtigere, hurtigere”, siger en kilde nær forhandlingsprocessen til nyhedsbureauet AFP.

Forleden sagde Trump, at Zelenskyj “ikke har læst fredsplanen”. Samtidig fortsætter Trump med beske kommentarer og hidtil uhørte meldinger om og mod Europa.

Meldinger, som ikke tidligere er hørt i forholdet mellem USA og Europa, der har været allierede siden Anden Verdenskrig.

Tirsdag kaldte Trump i et interview med Politico europæiske ledere for “svage”.

– Jeg synes, at de er svage. Men jeg tror også, at de ønsker at være meget politisk korrekte, siger han.

Lederne ved ikke, hvad de vil, hævder Trump.

I sidste uge offentliggjorde Trump-administrationen sin nye sikkerhedsstrategi. 33 sider om USA’s syn på verdens sikkerhed og dens prioriteter.

Her får Europa læst og påtalt. Endda så meget, at der var glæde over strategien i Kreml.

Dmitrij Peskov, talsmand for Ruslands præsident, Vladimir Putin, siger, at Rusland på lange strækninger er enig i teksten.

Trumps folk skriver, at Europa forvandler sig til det værre. Ytringsfrihed og politisk frihed er under pres. Europæerne mister “national identitet og selvtillid”.

– Fortsætter de nuværende tendenser, er kontinentet ukendeligt om 20 år eller mindre, står der.

Det gør EU til en magtfuld blok.

Det vil være langt lettere for USA – og Rusland – hvis der ikke var noget EU. Så kunne de to store lande forhandle med mindre europæiske lande enkeltvis, lyder analysen.

Trump har igen været efter EU.

Det er sket i forlængelse af en bøde, som EU i fredags gav den sociale medieplatform X, som ejes af Trumps tidligere nære medarbejder Elon Musk, verdens rigeste mand.

Bøden på 120 millioner euro, 900 millioner kroner, blev givet, fordi X ikke opfylder EU’s regler om gennemsigtighed for reklamer. Efterforskere har heller ikke fået den fornødne adgang til data.

EU er også utilfreds med et blåt flueben, der siger, at en X-bruger er verificeret. Tidligere var det kun for kendte personer eller virksomheder, men nu kan alle købe sig til det.

Trump har svært ved at se, hvorfor X skal have en bøde.

– Europa bevæger sig i dårlige retninger. Jeg kan ikke forstå, hvordan de kan gøre det, siger han til Reuters.

– Europa skal passe meget på, siger han videre uden at uddybe sin trussel.

Det kører skævt for FN i øjeblikket.

Organisationen med 193 medlemslande blev skabt efter Anden Verdenskrig til at løse kriser, så de ikke udvikler sig til krige.

Den skulle hjælpe nødlidende verden over og få det internationale samarbejde til at køre.

Nu siger FN lige ud, at lande svigter, og at det rammer millioner af mennesker i nød.

Det er Tom Fletcher, der leverer kritikken.

Han er FN’s humanitære chef. Han bruger ord og vendinger, man sjældent hører fra diplomater.

Han kalder verden brutal og ligeglad med international lov. Vi er i en tid, hvor “politikere praler af at skære i hjælpen”.

– Dette er en tid, hvor regler er på tilbagetog. Hvor sameksistensens stilladser er under vedvarende angreb. Hvor vor overlevelses-radar er lammet af distraktion og tæret af apati, siger han.

– Det er en tid med brutalitet, straffrihed og ligegyldighed, fortsætter han og fordømmer “vildskaben og intensiteten i drabene, i den totale ligegyldighed over for international lov, det forfærdelige omfang af seksuel vold”.

Hans udtalelser kom natten til mandag dansk tid, skriver AFP.

Det skete, mens FN appellerede til velhavende lande om at donere penge til FN’s humanitære budget for 2026.

Budgettet er på 23 milliarder livsvigtige dollar – 147,5 milliarder kroner. Det er det halve af det reelle behov, mener Fletcher.

De 23 milliarder skal bruges, hvor behovet er størst.

Det er hos anslået 87 millioner mennesker i nogle af verdens farligste steder som Gaza, Ukraine, Sudan, Haiti og Myanmar, skriver AFP.

FN mener, at der faktisk er 240 millioner mennesker med behov for hjælp i konfliktzoner, i områder med epidemier og i områder ramt af klimaforandringer.

Appellen i budgettet for i år var på 47 milliarder dollar, men de penge kom aldrig ind.

Det er blevet til 12 milliarder, og det er det laveste beløb i 10 år, skriver Reuters.

Det beløb er gået til at hjælpe 98 millioner mennesker i år, 25 millioner færre end i 2024.

De færre penge skyldes blandt andet, at USA’s præsident, Donald Trump, skar drastisk ned på USA’s internationale bistand. Andre lande fulgte trop.

AFP skriver, at USA fortsat er verdens største donorland. I år har USA doneret 2,7 milliarder dollar, men det er et dramatisk fald i forhold til donationen i 2024 på 11 milliarder dollar.

– Det er sådanne nedskæringer, der ultimativt tvinger os ud i meget barske og brutale valg, som vi må træffe, lyder det ifølge Reuters fra Fletcher om USA’s og andre landes nedskæringer.

– Vi er overbebyrdet, underfinansieret og under angreb. Og vi kører ambulancen hen til branden på jeres vegne. Nu bliver vi også bedt om at slukke branden, og der er ikke vand nok på tanken. Vi bliver beskudt, som han illustrerer FN’s situation.

Den største appel for næste år gælder de palæstinensiske områder Vestbredden og Gazastriben.

Appellen lyder på fire milliarder dollar.

De fleste penge afsættes til Gaza, hvor to års krig mellem Israel og Hamas har gjort næsten alle 2,3 millioner indbyggere hjemløse og afhængige af hjælp.

To andre lande med stort behov er Sudan og Syrien.

Hvert år kasserer vi mennesker 52 millioner ton plast, som enten bliver brændt af under åben himmel eller ender i naturen.

Det viser et videnskabeligt studie fra University of Leeds i England, hvor man har brugt AI til at modellere affaldshåndtering i 50.000 kommuner verden over for at forudsige, hvor meget plast der ender i miljøet.

Den plast, der dumpes i havet, svarer til, at cirka 2000 skraldebiler hver dag tømmer deres plastaffald ud over en havnekaj.

Plast er også dårligt for klimaet, da størstedelen fremstilles af olie og gas, som vi hiver op af jorden og fra under havbunden.

– Så det er et problem i forhold til både klima og forurening af naturen, siger Henrik Wenzel, professor på Institut for Grøn Teknologi samt forskningsklyngen Climate Cluster på Syddansk Universitet.

Men hvilke løsninger er der, hvis vi skal bruge færre fossile brændsler og undgå plastaffald i verdenshavene?

Her kommer tre bud fra forskere med speciale i henholdsvis miljøteknologi plast.

For det første er affaldshåndtering nødvendig, for at vores plast ikke ender i naturen.

Kun 23 procent af vores brugte plast i Danmark blev ifølge Miljøstyrelsen genanvendt i 2022.

Dels fordi vi ikke er gode nok til at sortere, dels fordi kvaliteten af affaldet ikke holder til at blive genanvendt.

Derfor foreslår Henrik Wenzel, at affald i stedet sorteres centralt i et anlæg, frem for at borgerne skal gøre det i husstanden.

I flere hollandske kommuner lader man maskiner sortere plasten. I 2022 blev 45 procent af plasten i landet genanvendt, oplyser Det Europæiske Miljøagentur.

Mogens Hinge, professor på Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet, mener også, at central sortering er en god idé. Alligevel ser han sortering hos borgerne som noget, der kan gøre den centrale plastsortering nemmere.

– At tro på, at du og jeg kan sortere plast fejlfrit, kan du godt droppe. Så kildesortering ender ret ofte i fejl. Derfor skal den efterfølges af en centralsortering, som kan sikre, at plasten er ren nok.

Hvis vi skal have et holdbart alternativ til plast, kan man omdanne CO2 til plast, mener Henrik Wenzel.

Det foregår ved, at man brænder gammelt plast sammen med andet restaffald. CO2-udledningen fanger man i skorstenen. Alternativt kan man trække CO2’en direkte ud af atmosfæren.

I den ene hånd har man så CO2, og med den anden hånd tilfører man vand.

Vandet spalter man i brint og ilt, og ved hjælp af grøn elektricitet lader man brinten reagere med CO2. Via kemiske processer kan man dermed producere plast ud fra CO2.

Som et tredje bud fremhæver Mogens Hinge idéen om at genbruge plastgenstande, så man kan genanvende plast så meget som muligt for stadig at bevare materialets værdi.

Det er netop derfor, at bedre plastsortering er så vigtig, mener han.

– Vi kan ikke bevare materialet så længe, hvis vi ikke kan sortere det ordentligt. Ved dårlig eller ingen sortering bliver plasten forurenet med alle mulige andre plasttyper eller materialer.

Lyset fra hundredtusinder af satellitter, som verden planlægger at opsende, kan have store konsekvenser for den fremtidige udforskning af rummet.

Sådan lyder advarslen fra astronomer hos Nasa i et nyt studie udgivet i tidsskriftet Nature.

De mange satellitter risikerer at forurene næsten alle de billeder, som rumteleskoper tager.

Forklaringen er lysforurening.

Forskere har før advaret om, at lysforurening fra de mange flere satellitter, der i disse år sendes i kredsløb om Jorden, truer selve mørket.

Altså at der kommer færre og færre steder, hvor det for alvor er muligt at opleve kulsort nattemørke og stjerner.

Det nye studie peger på, at også fremtidens rumopdagelser er i risiko på grund af satellitterne.

Siden 2019 er antallet af satellitter i lavt kredsløb om Jorden steget markant fra omkring 2000 til 15.000. Mange af dem er del af milliardæren Elon Musks konstellation af satellitter. De skal sørge for højhastighedsinternet verden over.

Men det er blot en dråbe i havet, sammenlignet med hvad der er på vej.

Hvis alle ansøgninger om at opsende satellitter bliver godkendt, vil der ifølge studiet være 560.000 satellitter i kredsløb om Jorden ved udgangen af 2030’erne.

Det udgør “en meget alvorlig trussel” mod rumteleskoper. Det siger hovedforfatter på rapporten, Alejandro Borlaff fra Nasa Ames Research Center, til AFP.

Reflekteret lys fra satellitter vil påvirke 96 procent af alle billeder, som bliver taget af Nasas Spherex-teleskop og af de planlagte teleskoper, Arrakihs og Xuntian.

Dem vil henholdsvis ESA, Det Europæiske Rumagentur, og Kina vil sende op.

Også billeder fra rumteleskopet Hubble, hvis billeder igennem årene har dannet grundlag for store opdagelser, vil blive påvirket.

Dog vil kun omkring en tredjedel af dem blive forurenet. Det skyldes, at teleskopet har et meget snævrere synsfelt sammenlignet med de andre teleskoper.

Satellitternes påvirkning skyldes hovedsageligt lysforurening fra reflekteret lys.

Et satellitspor, der passerer hen over det videnskabelige mål, kan i værste fald gøre observationen helt ubrugelig.

Det kan dermed påvirke alle mulige forskellige slags rumopdagelser.

– Bare forestil dig, at du prøver at finde asteroider, der måske kan være farlige for Jorden, siger Borlaff.

En asteroide, der flyver afsted, “ligner fuldstændig en satellit”.

– Det er meget svært at finde ud af, hvilken der så er den farlige af dem, siger han.

Nogle rumteleskoper, såsom det berømte James Webb-teleskop, er upåvirkede af satellitterne. Det skyldes, at de befinder sig længere væk fra Jorden.

Forskerne bag studiet fremlægger flere løsningsforslag.

Ét går på ikke at sende satellitterne lige så langt ud som rumteleskoperne. Men det kan potentielt påvirke Jordens ozonlag negativt. Så det kommer med en vis risiko.

Den mest ligefremme løsning er at opsende færre satellitter. Men konkurrencen mellem rivaliserende satellitinternetselskaber gør det usandsynligt.

Næsten en tredjedel af satellitterne, der i dag er i kredsløb om Jorden, er del af Starlink, som Musks internetnetværk hedder.

Men Starlink ventes kun at stå for ti procent af alle satellitter om et par årtier, fordi konkurrencen på området tager eksplosivt til.

Indtil videre foreslår Borlaff, at virksomheder hjælper dem, der opererer rumteleskoperne.

Det kan de gøre ved at oplyse, hvor satellitterne er, hvor de er på vej hen, og hvilken farve de har, siger han.

Meta er begyndt at fjerne australiere under 16 år fra Instagram, Facebook og Threads forud for verdens første forbud mod sociale medier.

Det meddeler techgiganten natten til torsdag.

– Selv om vi arbejder hårdt på at fjerne alle brugere, som, vi mener, er under 16 år, inden den 10. december, vil overholdelse af loven være en løbende proces i flere led, lyder det fra en unavngiven talsperson.

Loven træder i kraft den 10. december. Hvis ikke sociale medieplatforme tager det, som regeringen betegner som rimelige skridt for at overholde loven, vil det udløse bøder på 49,5 millioner australske dollar – 209 millioner danske kroner.

Brugere under 16 år kan stadig gemme og downloade deres onlinehistorik, siger talspersonen.

– Før du fylder 16 år, vil vi give dig besked om, at du snart vil få adgang til platformene igen, og dit indhold vil blive gendannet, præcis som du forlod det, lyder det.

Det var ventet, at Meta ville tage forskud på at tilpasse sig lovgivningen, en uge før forbuddet træder i kraft. Det varslede techgiganten i november.

Meta er imod forbuddet og mener, at det er op til applikationsplatformene som App Store og Google Play at verificere teenageres alder.

– Regeringen bør kræve, at appbutikker verificerer deres alder og indhenter forældregodkendelse, når teenagere under 16 downloader apps, hvilket eliminerer behovet for, at teenagere skal verificere deres alder flere gange på tværs af forskellige apps, lyder det fra talspersonen.

Også YouTube har erklæret sig uenig i forbuddet.

Tidligere på ugen lød det fra videostreamingtjenesten, at den nye lov vil gøre unge australiere mindre sikre, fordi unge under 16 år stadig vil kunne besøge platformen uden en konto. Men det betyder også, at sikkerhedsfiltre fra platformen forsvinder.

Dét argument har den australske regering kaldt absurd.

– Hvis YouTube minder os alle om, at det ikke er sikkert, og at der er indhold på deres websted, der ikke er passende for brugere med aldersbegrænsning, er det et problem, som YouTube skal løse, siger kommunikationsminister Anika Wells.

/ritzau/AFP

En mere dyster stemning har præget Googles søgefelt i det seneste år, hvor danskerne har været optaget af spørgsmål om verdens krige og konflikter.

Blandt højdespringerne af spørgsmål i søgefeltet finder man blandt andet “Hvad er hybridkrig?”, “Hvad skal man preppe?” og “Hvad betyder annektering?”.

Det viser Googles årlige opgørelse over årets søgninger.

Søgningerne antyder en mere usikker verdenssituation, og det går igen også for personsøgningerne.

Her topper amerikanske Charlie Kirk, der blev dræbt i september, listen over mest trendende søgninger i Danmark.

Mest trendende betyder i denne sammenhæng, de ord der er steget mest i år sammenlignet med tidligere.

– 2025 har på mange måder været et turbulent år. Vi forsøger nok alle sammen at finde hoved og hale i alt det, vi ser, hører og læser om i nyhederne, siger kommunikationschef i Google Danmark Jesper Vangkilde i en pressemeddelelse.

– Men det er positivt, at danskerne søger efter mere information – fra de storpolitiske spørgsmål til det mere poppede, lyder det.

Kommunalvalget den 18. november er tilsyneladende heller ikke gået manges næse forbi.

Ordet “Kandidattest” er på tredjepladsen over de mest trendende søgninger på Google.

Desuden blander spørgsmålene “Hvad skal jeg stemme?” og “Hvordan brevstemmer man?” sig i toppen over mest stillede spørgsmål.

Henrik Sass Larsen fuldender top-3 over årets højdespringere.

Sass, som i en årrække var en nøglefigur hos Socialdemokratiet, blev tidligere i år dømt i en meget omtalt sag om besiddelse af store mængder seksuelt materiale af børn.

I Københavns Byret blev den tidligere socialdemokratiske minister straffet med ubetinget fængsel i fire måneder.

I alt lå han inde med flere end 6200 billeder og 2200 videoer.

Heraf var 450 billeder og videoer i den groveste kategori. Her findes blandt andet billeder af børn, der udsættes for voldtægt.

/ritzau/

Når livet gør ondt, kan det være godt at have nogen at tale med.

En psykolog, en forælder eller en god kammerat.

Kunstig intelligens har dog gjort det muligt at søge omsorg hos en ny, digital sparringspartner.

Flere unge bruger nemlig ChatGPT og andre chatbots som psykolog eller terapeut, når tilværelsen slår revner.

Og selv om den er let tilgængelig, er den ikke nødvendigvis den bedste sjælesørger.

Det mener i alt fald Pernille Hornum, der er teolog og leder af sjælesorg.nu – en onlineside hos folkekirken, hvor man kan skrive anonymt med en præst.

– Når man bruger kunstig intelligens, så får man altid et bekræftende svar på det, man spørger om.

– Det kan godt være, at det varmer, men jeg er ikke sikker på, at det hjælper på den lange bane.

Hun mener derimod, at man skal søge kontakt med et rigtigt menneske, hvis man har problemer.

– Man vil opleve, at man kan vokse i sit eget mod, når man også får lidt modspil i dialogen. Man vil få udvidet sin horisont, siger hun.

Pernille Hornum medgiver, at det kan være positivt, at ChatGPT har gjort det let tilgængeligt for unge at dele deres bekymringer.

Og tilgængeligheden er da også en af årsagerne til, at de unge bruger den.

Det siger Malene Lue Kessing, der er seniorforsker ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

– Unge peger på, at den er tilgængelig både i de sene aftentimer og om natten, og den kommer med hurtigt input til, hvordan man kan forstå sig selv og handle.

Hun er selv i gang med at forske i unges brug af ChatGPT som rådgiver eller psykolog.

Hun understreger dog, at undersøgelsen ikke er færdig, hvorfor hun udtaler sig på baggrund af de foreløbige resultater.

– Vores undersøgelse peger i retning af, at de unge har et meget varieret brug. Det kan være alt fra helt tunge tanker og psykiatriske diagnoser, til hvordan man skal håndtere konflikter med venner, familie og kæreste.

En af fordelene for de unge ved at bruge en chatbot er, at de ikke føler sig dømt.

– Den er god at skrive med, fordi de føler sig forstået og anerkendt.

De er dog ikke blinde for slagsiderne ved den kunstige intelligens, siger hun.

– De har et reflekteret og kritisk forhold til ChatGPT. De ved godt, at det ikke er et rigtigt menneske, de taler med.

– Unge oplever for eksempel, at den taler dem efter munden, og at de ikke altid kan stole på dens svar.

Der findes umiddelbart ikke tal for, hvor mange unge der bruger chatbots til rådgivning og terapi i Danmark.

En undersøgelse fra USA i år viser dog, at en ud af otte i aldersgruppen 12-21 år har brugt kunstig intelligens til råd om mentalt helbred.

En lignende tysk undersøgelse viser, at 17 procent af respondenter i aldersgruppen 18 til 27 havde spurgt en chatbot om hjælp, når de følte sig nedtrykte.

For at lokke de unge væk fra ChatGPT har folkekirken lanceret en ny kampagne for platformen sjælesorg.nu.

Platformen blev lanceret i 2017, hvor præster sidder klar ved tasterne for at besvare henvendelser fra anonyme borgere.

Og her lander der beskeder fra mennesker i alle aldersgrupper.

Særligt én gruppe fylder dog meget i indbakken, fortæller Pernille Hornum.

– Cirka hver fjerde er unge mellem 18 og 30. Hos dem handler det særligt om følelsen af ikke at være god nok. Eller usikkerhed og præstationsangst.

I juletiden og omkring højtider er der flere, der henvender sig om ensomhed, fortæller hun.

– Når venner og familier samles, kan man blive konfronteret med sin ensomhed, siger hun.

Sjælesorg.nu har årligt omkring 2500 samtaler.

Den tyske nazilæge Josef Mengele kunne leve i ro og mag i Argentina op igennem 1950’erne, selv om han var efterlyst af både Israel og Vesttyskland.

Det afslører dokumenter fra Argentinas nationale arkiv, skriver israelske medier.

Tidligere i år besluttede Argentinas præsident, Javier Milei, at åbne landets arkiv for oplysninger om tyske nazister, der efter Anden Verdenskrig flygtede til Argentina.

Det har været kendt, at Mengele via et nazistiske netværk kunne flygte til Sydamerika.

Søndag blev der så frigivet dokumenter, der viser, at myndighederne i Argentina udmærket vidste, at Mengele opholdt sig i landet under et andet navn, skriver Fox News og den israelske netavis ynetnews.com.

Mengele er en naziforbryder, der får det til at risle koldt ned ad ryggen på de fleste.

Han var læge i koncentrationslejren Auschwitz og den nærliggende dødslejr Birkenau, hvor fanger, overvejende jøder, blev gasset ihjel.

Mengele valgte fanger fra, blandt andet tvillinger. Han brugte dem til eksperimenter. Han torturerede fanger og fik tilnavnet “Dødsenglen fra Auschwitz”.

Under Nürnbergprocessen, hvor de allierede retsforfulgte ledere fra Nazityskland, blev Mengeles navn nævnt flere gange. Men de allierede antog, at han var død.

Han var dengang stadig en ung mand. Da Anden Verdenskrig sluttede i 1945, var han 34 år.

Efter krigen opholdt han sig i nogle år i Bayern, men i 1949 fik han hjælp til at flygte til Argentina.

Ifølge de frigivne dokumenter ankom han til Argentina som Helmut Gregor på italiensk pas. Han begyndte et nyt liv i Argentina.

Dokumenterne viser, at i hvert fald fra midten af 1950’erne vidste myndighederne, at Mengele var i landet.

I 1956 skete der noget. Han bad Vesttysklands ambassade i Buenos Aires, Argentinas hovedstad, om at få sin oprindelige dåbsattest.

Han begyndte også at bruge sin rigtige navn og bad om at få udstedt id-papirer.

Embedsmænd har skrevet i et dokument, at hans begrundelse for at rejse ind i Argentina under falsk navn var, at han “under krigen havde været læge hos den tyske SS-styrke i Tjekkoslovakiet, og her betegnede Røde Kors ham som krigsforbryder”.

Papirerne viser også, at myndighederne vidste, at han boede i Carapachay, en bydel i udkanten af Buenos Aires.

Han havde giftet sig med sin brors enke.

Myndighederne har i et dokument antydet, at Mengeles far besøgte ham – muligvis for at investere i Mengeles nye medicinalfirma.

Så blev det 1959, og fangarme begyndte at gribe ud efter Mengele.

Vesttyskland udstedte anholdelsesbegæring på ham og bad Argentina om at udlevere ham, så han kunne retsforfølges.

En lokal dommer i Argentina sagde nej og kaldte anmodningen for “politisk forfølgelse”.

Dommen førte til øget internationalt pres på Argentina for at udlevere Mengele, og nu begyndte det tilsyneladende at blive for hedt for nazilægen i Argentina.

Han pakkede sine ting og flygtede til Paraguay, et andet land i Sydamerika.

Da de argentinske myndigheder opsøgte hans firma for at ransage det og anholde ham, var han væk.

Omkring 1960 forlod han Paraguay og dukkede op i Brasilien, hvor landmænd af tysk oprindelse tog sig af ham.

Ynetnews.com skriver, at han døde i kystbyen Bertioga i 1979, mens han svømmede. Tilsyneladende fik han et slagtilfælde.

Han blev begravet under falsk navn, men graven blev sporet, og hans lig blev gravet op i 1985.

I dag bruges hans knogler som undervisning for studerende på lægeuddannelsen på universitetet i Sao Paulo, Brasilien.