Unges selvtillid og den legitimitet de tillægger egne stemmer i den demokratiske samtale forsvinder, hvis de ikke føler sig inddraget. Og det er svært at forene med fx den stigende politiske kommunikation på SoMe, mener erhvervsforsker Søren Schultz Hansen, som forsker i unge og deres digitale liv. En udvikling, der gør kildekritik både vigtigere og svær at håndtere. Det giver folkeskolen en væsentlig rolle, fordi unge vender sig mod skolen som en kilde til demokratisk dannelse

Af David Erichsen

Unge er ikke anderledes end alle andre. De vil både gerne lytte og lyttes til. Men som nye i demokratiet har de mindre viden om spillereglerne i politik og den måde politikere kommunikerer på, og det kan påvirke deres fornemmelse af, hvor legitim en stemme, de har i den demokratiske samtale. En usikkerhed erhvervsforsker Søren Schultz Hansen mener kan føre til fravalg af det traditionelle repræsentative demokrati.

Et spørgsmål om tillid

Søren Schultz Hansen udgav i 2021 bogen ”Unge stemmer i det digitale demokrati”, der ser på to store udfordringer med de unges deltagelse i demokratiet; digitale medier og en voksende forståelseskløft mellem generationerne. Udfordringer der blandt andet handler om tillid.

”At forvalte tillid anstændigt er problematisk for alle, så på den måde adskiller unge sig ikke fra andre. Forskellen er, at unge er nye i demokratiet med mindre erfaring i den demokratiske verden, så hvis ingen lytter – men politikere tværtom ligefrem ’voksenforklarer’ – så mister de unge selvtilliden og lysten til at indgå i den traditionelle demokratiske samtale,” siger Søren Schultz Hansen.

Manglende lydhørhed føles som svigt

Mens vi andre har længere erfaring med og derfor også højere grad af tillid til spillereglerne, så er de unge mere påvirkelige i negativ forstand, mener Søren Schultz Hansen.

”Hvis unge føler sig inviteret indenfor i en samtale, og så ikke føler sig hørt, opleves det som et svigt. Et eksempel er det seneste folketingsvalg i 2019, hvor unges dagsorden om klima blev styrende for valget. Efter det valg kunne de unge føle sig hørt. Måske for første gang kunne de sige, at de havde sat sig på en dagsorden. Men et halvt år efter kunne de så også konstatere, at der ikke var sket noget på dagsordenen.”

Netop den form for manglende lydhørhed gør, at unge føler sig svigtet, og det kan ifølge Søren Schultz Hansen få den konsekvens, at de vender sig mod noget andet end det repræsentative demokrati. De unge vil gerne selv udrette noget, og det risikerer de at opleve ikke at kunne via det repræsentative demokrati.

Styrken i det personlige engagement

Søren Schultz Hansen oplever overvejende unge som optimistiske og med et kæmpe engagement, der ifølge hans forskning også i høj grad udfolder sig på SoMe. Et engagement der desværre ikke altid spiller optimalt med de etablerede tilgange til den demokratiske samtale.

”Tag for eksempel Thunberg. Hun var aldrig blevet et globalt fænomen uden SoMe. De resultater hun har skabt, ville for 25 år siden havde krævet længere tid og en stærk organisation. I dag skabes bevægelser lynhurtigt i kraft af de unge og deres brug af SoMe. Og effekten forstærkes yderligere, fordi unges eget liv generelt er digitalt formidlet, og de viser deres engagement digitalt på et meget personligt niveau. Fx ved at dele, at de ikke spiser oksekød.”

Budskaber går forbi de unge

Både politikere og traditionelle medier bruger i stigende grad SoMe og digitale medier, men det interessante ifølge Søren Schultz Hansens forskning er, at kun få gør det rigtige i forhold til at nå de unge.

”De færreste formår at gøre, hvad der kommunikationsmæssigt ikke burde være raketvidenskab – altså at bruge den rigtige kobling mellem medier, budskab og målgruppe. Det var interessant eller bekymrende, at der kun var én eneste, der uopfordret blev nævnt hos alle de unge, jeg fulgte via mobiletnografiske studier i valgkampen i 2019, og det var Rasmus Paludan. Selvom stort set alle tog eksplicit afstand fra ham, viser det, at han formåede at bruge de rigtige medier og gøre det på en måde, der virkede hos de unge,” siger Søren Schultz Hansen.

En af de ting Mette Frederiksen fx lykkedes med i forhold til at nå de unge under valgkampen i 2019, var at samarbejde med influencere.

Nye krav til kildekritik

Ifølge Søren Schultz Hansens forskning bruger unge også traditionelle medier, men det sker mest via sociale medier og ofte på anbefaling fra venner. Unge ser de ting, vennerne deler, og troværdigheden afhænger derfor mere af, hvem der deler, end den oprindelige afsender af budskabet. Af kilden. Det stiller andre krav til den måde, folkeskolen arbejder med kildekritik på.

”Unge stoler på deres venner og netværk, og hvis noget bliver delt af en ven eller i en gruppe, man stoler på og deler interesser med, vil den kildekritiske barriere i forhold til indholdet ofte være lavere. Det første skridt for skolen er at erkende og anerkende de nye vilkår for deling og læsning af fx artikler – de unge læser dem sjældent eller aldrig på fx avisernes hjemmesider, men via Instagram eller Facebook  – og derefter give unge en viden om, hvordan man fx identificerer de oprindelige kilder til en historie, som ofte er skjulte. Og hvorfor det er vigtigt.”

”Hvis du prioriterer en reflekteret dialog med de unge, så kan de godt gennemskue, hvordan viden deles, hvorfor det er vigtigt at finde tilbage til den oprindelige afsender, hvem der deler en historie etc.”

Unge vil dannes i folkeskolen

Folkeskolen løfter allerede en stor opgave i forhold til at klæde unge på til at deltage i demokratiet, men ifølge Søren Schultz Hansen har de unge brug for mere. Fx undervisning i hvordan budskaber udbredes og i afkodning af den ofte kinesiske æske det kan være at finde tilbage til oprindelige kilder og dermed formålet med et budskab.

”Folkeskolen spiller en væsentlig rolle, da det efterhånden er de unges eneste mulighed for en systematisk indgang til at få en forståelse for demokratiet i en ellers fuldstændig fragmentarisk informationsvrimmel. Det positive er, at unge vender sig mod folkeskolen, som en kilde til dannelse. Min forskning viser, at de unge er parate til at lære om vores demokratiske spilleregler, så muligheden er der.”

Udfordringen er, at skolen er underlagt samme præmisser som politikerne; de unge vil tales med, de vil inddrages og de vil lyttes til, hvis de skal lytte.

FAKTA: Om Søren Schultz Hansen

• Søren Schultz Hansen er uafhængig erhvervsforsker, forfatter og ekstern lektor på CBS.
• Han forsker i, hvordan det digitale påvirker vores demokrati, arbejds- og privatliv, samvær og relationer og har blandt andet gennemført omfattende empiriske studier af den første generation af digitale indfødte, altså unge som har levet hele livet med internettet, sociale medier og mobiltelefonen.
• Studierne er dokumenteret i en række bøger om digitale indfødte og den digitale verden. Senest i bogen “Unge stemmer i det digitale demokrati” (Djøf Forlag 2021).
• Se mere på generationdigital.dk