Interessen for kommunalvalg er lavest blandt de unge, men sådan har det været siden man begyndte at undersøge valgdeltagelsen i Danmark i 60’erne, siger kommunalvalgsekspert Roger Buch. Han ser heller ikke et problem i, at de politiske budskaber er rykket ud på de sociale medier, hvor vi finder de unge – tværtimod.  Vi vender blot tilbage til en tidligere og måske mere demokratisk normaltilstand, som børn og unge skal hjælpes til at forstå og agere i

Af David Erichsen

Unges valgdeltagelse ved kommunalvalg eller alle andre valg, for den sags skyld, er forholdsmæssigt lav, og sådan har det været, siden man i 60’erne begyndte at undersøge valgdeltagelsen i Danmark. Men det er ikke et udtryk for, at unge stemmer mindre end tidligere. I det store billede er mønsteret konstant, og det er betryggende, mener kommunalvalgsekspert, forskningslektor og centerleder på DMJX, Roger Buch.

”Hvis du spurgte en valgforsker i 70’erne vil han svare det samme som jeg gør nu, at interessen for at stemme til kommunalvalg og andre valg for den sags skyld handler om livsfaser. Unge er ganske simpelt optaget af andre ting end politik, da deres liv handler om fritidsinteresser, kærlighed, valg af uddannelse etc. Men du begynder at stemme senere i livet, og i Danmark er valgdeltagelse generelt højere end i resten af verden, og den er stabil årti efter årti. Så det ser rigtig fornuftigt ud,” siger Roger Buch.

Men interessen for valg handler ikke kun om livsfaser. En anden væsentlig årsag blandt unge til ikke at stemme er manglende viden. Det gælder helt objektivt set, at man ved mindre, men også, at man som ung ikke føler, at man ved nok til at stemme. Dertil kommer, at man som ung bare er mere usikker på, hvad man mener, der er vigtigt.

Det nye mediebillede

Et vigtigt element i politik, valg og kommunalvalg er mediernes rolle, som derfor også betyder noget for unges engagement. Ifølge Roger Buch har læserne – og ikke mindst de unge –  forladt de traditionelle medier og støder i dag mest på fx budskaber fra politikere via sociale medier. Enten ved at venner gør opmærksom på dem, eller fordi algoritmerne beregner, at du er i målgruppen.

Derfor kan Roger Buch godt forstå, hvorfor politikere vælger at kommunikere til vælgerne på fx Facebook.

”De er blot rationelle og tilpasser sig det nye medieforbrug og den virkelighed, der er omkring det. Den direkte kommunikation betyder så, at budskaberne er ufiltrerede, ikke sorteret ud fra journalistiske kriterier, eller mødes af kritiske spørgsmål med mindre, der er åbent for kommentarsporene på de sociale medier,” siger Roger Buch.

Uden kritisk debat og modargumenter udsættes de unge for det, Roger Buch kalder interessetunneler, hvor vi som borgere bores os ned i emner, der interesserer os, og kun møder dem, der ser ud som os selv og mener det samme som os selv. Igen godt hjulpet af algoritmerne på sociale medier.

Demokratiske eller totalitære medier

Roger Buch ser dog ikke udviklingen som et demokratisk problem – tværtimod.

”Hvis vi går 20-30 år tilbage, foregik kommunalvalgkampen på fælles platforme i form af lokale aviser, TV2’s regionalstationer, DR’s regionale radiostationer etc. Der var få steder, man kunne følge med, hvilke gjorde det nemmere at give valget et fælles tema. Men spørgsmålet er, hvor demokratisk det egentlig var med fælles omnibusaviser, tv- og radiostationer, der skabte et fælles virkelighedsbillede for os alle sammen.”

Ifølge Roger Buch var tiden med dominerende nationale medier og fælles historier en kort og usædvanlig periode, hvor vi i dag er vendt tilbage til, hvordan det var tidligere. Og derfor er mediernes udvikling heller ikke bekymrende for demokratiet – eller i forhold til unge.

”Indtil 50’erne og 60’erne havde vi et system overalt i landet med fire aviser opdelt efter politisk observans med en avis, der var socialdemokratisk, en der var radikal, en der var konservativ og en til dem, der stemte på Venstre. Dertil kom, at samfundet geografisk også var opdelt efter politisk observans med arbejderkvarterer, hvor man læste den socialdemokratiske avis, landdistrikter, hvor man læse venstre-aviser, rigmands- og akademikerkvarterer etc.  Altså et både fysisk og mediemæssigt endimensionelt system, hvor man, ligesom i dag, mest mødte meninger og holdninger, man sympatiserede med.”

Tonen er rå på sociale medier, men sådan var den ifølge Roger Buch også tidligere, hvor debatten blot foregik på bodegaen eller hjemme over kakkelbordet. Forskellen er, at den debat er mere synlig i dag.

Skolens rolle

Det vigtigste i forhold til unges engagement i kommunalpolitik er ifølge Roger Buch at få unge til at indse, at det er kommunalt og regionalt, at alle de beslutninger, som berører os mest, besluttes. Det er her der bestemmes over folkeskoler, idrætsfaciliteter, børnepasning, biblioteker, støtte til musik og kultur, udbedring af huller i veje, lokale klimatilpasninger etc.

En måde at arbejde med kommunalpolitik og kommunalvalg på i folkeskolen, kan ifølge Roger Buch være,  at man i undervisningen leder efter historier i medierne om emner, der interesser unge, og så undersøger, hvor mange af de emner, som besluttes lokalpolitisk.

En anden vigtig ting, når det handler om skolens rolle er, at unge har brug for hjælp til den udviklingsopgave det er at finde ud af, hvad man mener om noget, og hvornår det er legalt at mene noget.

Politik er ikke en videnssport

”Vi skal fx passe på med diskussionen om unges vidensgrundlag, da det er helt legalt at stemme ud fra en grundholdning og en følelse frem for objektiv viden. Vi skal ikke se ned på tvivl – tvivl er godt og demokratisk, og derfor skal vi lade være med at fremstille politik som en videnssport, hvor man skal vide en masse, før man bør stemme. Ved at arbejde med det, kan folkeskolen være med til at gøre det mere legitimt for kommende unge vælgere at begynde at stemme, ” siger Roger Buch.

Unges engagement i politik er vigtig, da undersøgelser viser, at ens valgdeltagelse bliver højere senere i livet, jo tidligere man begynder at stemme.

”Interessen for politik kommer dog meget hjemmefra. Derfor spiller forældrenes engagement i politik, læsning af aviser, snakke om nyheder etc. den største rolle for at få unge til at stemme tidligere, men skolen har også et ansvar, da børn og unge tilbringer meget tid i skolen og med lærerne,” siger Roger Buch.

Roger Buch

• Kommunalvalgsekspert, forskningslektor, underviser og leder af Media Maker Space på DMJX. Har i mere end 25 år forsket i mange forskellige emner: partier, valg, lokale medier, borgernes holdninger til EU, mediernes dækning af international politik, public service nyheder, demokratiets tilstand og borgernes brug af nyheder. Flere af Roger Buchs publikationer og et par bøger kan gratis downloade på www.rogerbuch.dk