I sin åbningstale til Det Kommunistiske Parti i Kinas kongres siger Kinas præsident, Xi Jinping, at Kina har ført en stor kamp mod separatisme og indblanding fra andre lande, når det kommer til Taiwan.
– Vi har på resolut vis ført en stor kamp mod separatisme og indblanding og demonstreret vores stærke beslutsomhed og evne til at beskytte statens suverænitet og territoriale integritet og modsætte os taiwansk uafhængighed, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.