Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ifølge Berlingske. Inden for de erhvervsfaglige uddannelser er arveligheden særligt stærk. Blandt de faglærte unge har mere end 70 procent mindst én forælder, der også er faglært.
»Det kan være en sovepude, når så mange går i mors og fars fodspor. Den vej var måske god og naturlig for 50 år siden. Men det går hurtigere og hurtigere, billedet ændrer sig, udbuddet af uddannelser er enormt, og arbejdsmarkedet er langt mere omskifteligt. Samtidig kan vi se i krystalkuglen, at vi kommer til at mangle faglærte, og derfor er det nødvendigt, at andre end de faglærtes egne børn vælger denne vej,« siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Berlingske.