Er det tilladt at gøre grin med nazidiktatoren Adolf Hitler og fremstille Føreren som en deprimeret, impotent sengevæder, der tager stoffer, leger med krigsskibe i badet og får taleundervisning af en jødisk KZ-fange, som af propagandachef Goebbels får besked på ikke at tage “Endlösung”, altså udryddelse af jøderne, personligt?
Ja, mener den schweiziskfødte, jødiske instruktør Dani Levy, hvis satire “Mein Führer. Den i sandhed sandeste sandhed om Adolf Hitler” får premiere i 250 tyske biografer i næste uge.
