Offentligheden får ikke de skjulte optagelser fra plejehjemmet Kongsgården at se. Det står klart, efter TV 2 har tabt sagen om offentliggørelse af de skjulte optagelser.
Sagen blev første gang behandlet ved byretten i Aarhus i marts. Aarhus Kommune vandt sagen, men TV 2 ankede afgørelsen, der derefter blev behandlet i Vestre Landsret d. 9.-10 juni. I dag faldt dommen så, og Vestre Landsret har stadfæstet afgørelsen.