USA’s præsident, Donald Trump, afviser onsdag den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver John Boltons påstande om, at han skulle have søgt hjælp fra Kinas præsident, Xi Jinping, til at blive genvalgt.
På Twitter kalder Trump den tidligere rådgiver, som er på vej med en ny bog, for en “syg hvalp”. Han betegner bogen som “ren fiktion”.