Med kun en måned tilbage som præsident har Donald Trump udstedt et dekret om, at USA fremover kun skal bygge “smukke” offentlige bygninger – helst i den klassiske græsk-romerske stil.
Trump havde i et tidligere udkast lagt op til, at det helt skulle forbydes at bygge offentlige bygninger i andet end den klassiske stil. Men det blev droppet i sidste øjeblik efter hård kritik fra flere arkitektgrupper.