Der skal slet ikke være farlige kemikalier i vores tøj, og tøjindustrien skal svine mindre, for dens forurening er et kæmpe internationalt miljøproblem.
Det mener miljøorganisationen Greenpeace, som nu har fået en del af den internationale tekstilbranche til at forpligte sig til at fjerne alle skadelige stoffer fra tøjproduktionen – både til gavn for naturen, de mennesker, der arbejder i tekstilindustrien, og forbrugerne.