I disse dage er Nordkoreas risbønder ude i markerne, for det er den tid på året, hvor risen skal plantes. Men i modsætning til andre år er bøndernes fødder tørre, og det truer landets livsvigtige rishøst.
Kim Hartzner, som er generalsekretær i nødhjælpsorganisationen Mission Øst, er netop kommet hjem fra et besøg i Nordkorea. Manglen på regn i landet er ifølge generalsekretæren meget bekymrende for landets fødevaresituation.