Hvordan vil regeringen sikre, at man undgår at producere, importere og eksportere flere kødprodukter, end der er behov for? Hvad vil ministeren gøre for at sikre mere biodiversitet i den danske natur?
Sådan lød nogle af de spørgsmål, som elever fra 8. og 9. klasse fra hele landet samt fra Færøerne og Grønland stillede ministrene i Folketingssalen på Ungdomsparlamentsdagen.