Er der noget skønnere og mere læskende end et glas koldt vand fra hanen, når tørsten melder sig på en varm sommerdag? I Danmark er det en selvfølge for de fleste, men sådan er det ikke på resten af kloden.
Sidst i dette århundrede vil milliarder af mennesker blive ramt af vandstress, og den livsnødvendige substans kan blive en hidtil uset årsag til konflikter, mener hydrologer.