Fra embedsboligen i Downing Street 10 i London lod premierminister Boris Johnson udsende billeder, hvor han med armene over hovedet jubler over, at det omsider – få dage før deadline – er lykkedes at indgå en aftale med EU om handel og sikkerhed med EU.
Det kommer fire et halvt år efter, at briterne ved en folkeafstemning besluttede at bryde helt med EU. Det skal gå meget galt, hvis det ikke sker nytårsnat.