Statsminister Mette Frederiksen (S) skriver på Facebook, at det selvfølgelig gerne må være sjovt at gå på arbejde. Det sker efter et pressemøde for en uge siden, hvor statsministeren understregede, at ingen kan fravælge at arbejde.
På Facebook understreger statsministeren, at man gør unge en bjørnetjeneste, hvis man ikke forbereder dem på, at arbejdslivet indeholder både op- og nedture.