Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussens parti, Moderaterne, kommer på stemmesedlen til næste folketingsvalg, som senest finder sted i 2023.
Det står fast onsdag, hvor Moderaterne på vælgererklæring.dk under Indenrigs- og Boligministeriet har rundet de nødvendige 20.182 vælgererklæringer, som er kravet for at blive opstillingsberettiget.