Endnu en ung kvinde og mor til tre har mistet livet, efter at læger i Polen nægtede at fjerne hendes døde foster. Hun var gravid i første trimester med tvillinger, da hun blev indlagt med opkast og voldsomme smerter i maven.
Her opdagede lægerne, at det ene foster var dødt. Men på grund af abortlovgivningen var det ikke muligt for lægerne at fjerne det. Derfor ventede de i stedet på at se, hvad der ville ske med det andet foster.