Den hviderussiske forfatter og aktivist Ales Bjaljatski, som i år har fået Nobels fredspris, står til 12 års fængsel, efter at han er blevet anklaget for smugling. Det oplyser menneskerettighedscenteret Vjasna ifølge AFP.
Bjaljatski, som selv er stifter af Vjasna, er sammen med flere andre politiske aktivister anklaget for at have smuglet penge ind i Hviderusland. Pengene skulle ifølge myndighederne finansiere oppositionsgrupper i landet.