Det omdiskuterede tildækningsforbud træder onsdag i kraft i Danmark efter et meget langt tilløb, hvor debatten især har kredset sig om den muslimske beklædningsgenstand burkaen.
Det samme var tilfældet i Frankrig, indtil man i 2011 indførte et forbud, der minder meget om det, som onsdag bliver en realitet i Danmark. Forbuddet lagde nemlig en stor dæmper på debatten.