Det er et grundlæggende princip i retssikkerheden, at man som tiltalt ved, hvem der vidner imod en. Derfor er det højst betænkeligt, når vidner anonymiseres.
Sådan lyder det fra forsvarsadvokat Mette Grith Stage, efter at justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er kommet med nye initiativer, der skal øge beskyttelsen af vidner og give større mulighed for anonymitet.