I kampen om at få færre unge til at bruge lattergas som rusmiddel har et flertal i Folketinget torsdag vedtaget en lov, som per 10. juni betyder, at det bliver forbudt at sælge lattergas til personer under 18 år.
Det bliver også forbudt at sælge mere end to patroner ad gangen til private, og desuden forbydes butikker, der sælger alkohol, tobak eller e-cigaretter, at sælge lattergas.