Mange familier verden over bor sammen på tværs af generationer. På globalt plan er den såkaldte ”udvidede husstand” eller ”kæmpehusstand” med flere slægtled samlet under samme tag den mest almindelige ramme om dagliglivet.
Det viser en ny rapport fra den store amerikanske tænketank Pew Research Center, der gransker størrelsen og sammensætningen af husstande i 130 lande verden over.