Trods langstrakt retorisk kispus med horden af fremmødte journalister kunne Dansk Folkepartis nyslåede formand, Morten Messerschmidt, tirsdag ikke ændre på, at partiet står forslået og svækket tilbage efter et kaotisk døgn.
Mandag aften meldte fire medlemmer af Dansk Folkepartis 16 mand store folketingsgruppe sig ud af partiet. Grunden blev angivet som mistillid til formanden og dårligt arbejdsklima. Tirsdag formiddag fulgte Hans Kristian Skibby efter.