Den Europæiske Union blev lørdag udvidet med 10 nye medlemslande i Øst- og Sydeuropa. Udvidelsen, der trådte i kraft klokken 24.00 dansk tid, forøger antallet af medlemslande fra 15 til 25.
De nye medlemslande er Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Cypern og Malta med i alt ca. 75 millioner indbyggere. Det samlede indbyggertal i EU er nu omkring 450 millioner.